Overskudserklæring vedr. færdiggjort fase 1 af Hornbæk Idræt & KulturCenter

 


Støt bydelens nye samlingssted

 

Det er klart, at et projekt af denne størrelse kræver penge at gennemføre. Selvom der er fonde, der har givet tilsagn om noget af beløbet, er der fortsat et godt stykke vej før vi kan komme i mål. Derfor har vi skruet nogle forslag sammen til dig i forskellige prisklasser.

 

1. Erhvervslivet

Forslagene er alene vejledende, da du kan have særlige punkter, du vægter højere end andre, men vi håber oversigten kan give dig et billede af de muligheder, vi kan tilbyde. Beløbene er éngangs beløb. Du binder dig således ikke for årlige betalinger fremover, men køber her og nu nogle goder, der strækker sig over flere år.

 

Oversigt over støttemuligheder – klik på billeder!

 

 

Andre muligheder

 

Hvis du ikke synes, at noget af det ovenstående er det rigtige for din virksomhed, har vi også nogle helt unikke ting:

 

Navnesponsorat
Lad din virksomhed lægge navn til fodbold-opvisningsbanen i en periode på f.eks. 3 år. Det koster dig kun 25.000 kroner pr. år. Det fulde beløb erlægges ved aftalens ikræfttræden. Din virksomhed bliver meget synlig i lokalområdet. Navnet vises bl.a. i DBUs turnerings app. Og vi sætter 1 års reklamespots på både ind-
vendig og udendørs infoskærme.

 

Køb en andel af kunstgræsbane

Den nye Hornbæk – Kunstgræsbane Vest kan du “købe en andel” af, minimum 5m2 svarende til kr. 20.000,-.
Igen her bliver der stor synlighed i lokalområdet og din virksomheds navn vises, hver gang en bruger booker banen, hvilket altid foregår via nettet. Vi opstiller også en oversigt over banen, der viser firmanavn og logo på din virksomhed og endelig putter vi igen reklamespots i et år på både indendørs og udendørs info-skærme.

 

Køb mursten på hal 2
I forhallen i den nye hal 2 i Hornbæk kan du få din virksomheds navn og logo på en stor og synlig fælles-tavle, vi opstiller. Du skal blot købe ”mursten” á 3.000 kroner stykket, så har du ret til profilering. Og vi sætter et års reklamespots på den udendørs infoskærm oveni.

 

Barderaftaler
Vi skal bruge rigtig mange forskellige ting i forbindelse med indretning, ombygning og nybygning. Vi vil være yderst taknemmelige, hvis din virksomhed udfører arbejde eller har produkter, som du kan hjælpe os med. Lige fra anlægsarbejder til lamper og køleskabe – ja listen er meget lang. Netop sådan noget er jo yderst individuelt og kan ikke sættes ind i et skema. Derfor kontakt os for en snak – vi skal nok forsøge at gøre noget godt for dig, når du hjælper os.

 

Vi skal jo også ud og indhente tilbud på alt muligt, så giv os et praj, hvis du gerne vil kontaktes af os. Og når det hele er bygget og taget i brug, standser vi jo ikke der. Hverdagen i et idræt og kulturcenter rummer mange muligheder for at lave aftaler omkring forbrug, reparation og vedligeholdelse osv.

 

Alle priser er uden moms og produktionsomkostninger. Omkostninger til brugbart trykmateriale og produktion af reklamer afholdes af sponsor selv.


Fremtidige tiltag

 

Det er hensigten, at vi vil aktivere erhvervssponsorerne meget mere end nævnt her. Gennem arrangementer og tiltag, hvor deltagelse er af mere social karakter, håber vi at skabe yderligere værdi. Det kan være besøg hos hinandens virksomheder, spændende arrangementer i Centret med foredragsholdere, kunstnere, ud-stilling af produkter samt anden inspiration.

 

Højtiderne giver også anledning til at mødes og i forbindelse med sommerfesten vil det også være naturligt at invitere. Vi har ikke skrevet disse lidt ”bløde” ting ind i aftalerne endnu, da vi ikke vil love noget, der ikke er håndfast. Men vi vil love at arbejde hårdt for, at det lykkes.

 

2. Fonde

 

Udover støtten fra erhvervslivet, er der i HIKC regi nedsat en fundraisinggruppe, hvis formål er at fremme det økonomisk grundlag, via udlodede midler fra offentlige samt private puljer og fonde.

 

Selvom ønsket primært er defineret i kroner/ører, er forskelle i betingelser og krav store fra både offentlig eller privat side. Både i forhold til ansøgning og dokumentation, men også i forhold til en eventuel afrapportering. Hvorfor HIKC dokumentation er et solidt gennemarbejdet og med et særdeles realistisk budget.

 

At igangsætte et sådan projekt med støtte via fondsmidler, kræver en særdeles god indsigt og godt forarbejde. Derfor er det vigtigt at vide, hvad den enkelte pulje eller fond præcist støtter. Gruppens viden og entusiasme er stor, hvorimod erfaringen lidt mindre. Derfor ligger det os meget på sinde, at sikre det fornødne kendskab med rette indsigt i alt det vi foretager os. Derfor vil frivillige kræfter med solid indsigt, altid være særdeles velkomne.

 

Et gammelt ordsprog siger “hvor der er en vilje er der en vej”, den agter vi naturligvis at følge helt til dørs.

 

3. Lokalbefolkningen

 

“Der ligger utrolige mængder af penge i madrassen hos byens borgere”. En udtalelse, der er fligtig brugt i flere sammenhænge. Måske der også er noget om snakken, eftersom bydelen Hornbæk generelt er et meget eftertragtet sted at slå sig ned. Tæt på Århus og Aalborg, E45, skønne naturområder, gudenåen, indkøb og skole. Men vi mangler et samlingssted for alle byens borgere, med adgang til moderne og brugbare faciliteter og velegnede udenomsarealer, der indgyder til mange aktiviteter og arrangementer uanset alder og fysisk formåen.

 

Derfor vil vi aktiverer lokalområdets borgere via en nødvendig husstandsindsamling. En indsamling med meget stor personlig værdi, for den enkelte bidragsyder. Eftersom det indsamlede bidrag på sigt, vil falde tilbage til den enkelte borger, i form af mange gode oplever, årlange minder samt mange mulige fælleskaber på kryds og tværds, via et bredt udbud af kultur- og sportsbegivenheder. Alt sammen til glæde for alle borgere i bydelen Hornbæk.

 

Donationerne kan ydes med eller uden skattemæssig fradragsret, og vil samtidig sikre at projektet bliver realiseret. Et særdeles vigtigt skridt på vejen mod det nye samlingssted!


Vi håber, at ovenstående både har vakt erhvervslivet samt lokalbefolkningens interesse, for at blive en del af projektet gennem partnerskab, som sponsor eller bidragsyder i dette spændende projekt i bydelen Hornbæk.

 

 

Der tages forbehold for ændringer i investeringsplan og deraf afledt påvirkning såvel tidsmæssigt som økonomisk